≡ Menu

Fagligt netværk

Jeg er heldig at samarbejde med en række kompetente og kloge kolleger, hvis sparring og inspiration, jeg nødigt ville undvære:

Omkring terapi:

Karen Margrethe Sæbø: Leder KaMa klinikken i Oslo, Center for kropspsykoterapi og bevidsthedstræning. Hun arbeider med individualterapi, par terapi, veiledning og kurser med hovedvægt på undervisning og praksis i arbejde med chok og traumer, www.kamaklinikken.com

Tove Solvej Nielsen: Kinesiolog og TFT terapeut med klinik i
Voervadsbro. Af Tove har jeg lært rigtig meget om at bruge den
kinesiologiske muskeltest i terapi. Desuden har hun sat mig på sporet af det at arbejde med de traumer, der ligger før hukommelsen.
Telefon: 75770818.

Inge Tranborg: Cand Pæd Psyk.
Inge har været mig en uvurderlig hjælp og inspiration i udviklingen af RMT siden 2010.

 

Omkring undervisning:

Kirsten Mellor: Uddannet cand.phil. og psykoterapeut. Kirsten er optaget af processer i organisationer – hvad der skaber gode ledere og velfungerende teams og laver bl.a. lederudviklingskurser i Sinai og coaching af ledere og medarbejdere. Dertil kommer terapiforløb og terapeutiske/eksistentielle samtaler med mennesker. www.mellor.dk  

John Andersen: Konsulent. Uddannet socialpædag og konflikmægler. Arbejder med konflikthåndtering, mægling, kommunikation, supervision og samarbejde. Tilknyttet Center for konfliktløsning. Er optaget af både det ydre praktiske konfliktarbejde, og af at give mennesker redskaber til det indre konfliktarbejde. Tlf: 75 77 09 90.

Specielt omkring søvnløshed:

Carsten Vagn-Hansen: Læge og sundhedskonsulent. Hovedinteresse i holistisk sundhed . Foredragsholder, forfatter, tidligere radiodoktor i DR, siden sundhedskonsulenten på TV DK4. Seneste bøger: “Maven- din bedste ven”, “Depressioner. Naturlig behandling” og ” Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig behandling”. www.carsten-vagn-hansen.dk og
www.dsgnet.dk

Birgit Signora Toft: Farmaceut og ph.d. (biokemi), er ledelseskonsulent og etablerer mentorprogrammer i virksomheder og organisationer. Birgit arbejder med udvikling af ledere gennem samtaler, udviklingsprocesser og rejser til Sinai-ørkenen og til klostre i Assisi. Hun er fast konsulent for praktiserende læger i Region Midtjylland med særlig interesse i afhængighedsskabende medicin. http://www.teamtoft.dk/